Sygdomme hos børn

Syge børn har behov for ekstra pleje og stor omsorg. Vi modtager derfor ikke syge børn i Karmsten. Viser barnet tegn på sygdom – feber, diarré, opkast, forkølelse med synlige tegn på utilpashed, ubehandlet øjenbetændelse eller børnesygdomme – skal barnet blive hjemme af hensyn til det syge barn, men også på grund af smittefaren for de andre børn og voksne. Bliver dit barn sygt i løbet af dagen kontakter vi dig, og beder dig om at hente barnet. Hvis jeres barn er sygt, forventer vi, I meddeler det til os via vores intrasystem Famly, særligt hvis det er en smitsom sygdom. Ved smitsomme sygdomme vil der blive sendt opslag ud om dette på Famly. 

Vi følger generelt sundhedsstyrelsens regler vedrørende smitsomme sygdomme samt forebyggelse af infektioner i daginstitutioner. Læs mere her: https://www.sst.dk/da/udgivelser/2020/smitsomme-sygdomme-hos-boern-og-unge