Indmeldelse

I Karmsten indmeldes børn ud fra følgende kriterier:

  • Anciennitet på børnelisten
  • Søskendebørn

(opskrevet senest 2 mdr. efter fødsel)

  • Søskende til forhenværende børn i huset

(opskrevet senest 2 mdr. efter fødsel)

  • Der optages børn ud fra den øvrige børnesammensætning i huset

Vi tager stilling til hvert enkelt barn i forhold til ovenstående kriterier, og det er dermed ikke nødvendigvis anciennitet eller søskendeforhold alene, der afgør, om barnet indmeldes på et givent tidspunkt.

Vi bestræber os på at give forældre besked om eventuel indmeldelse så hurtigt vi kan.

Vi tilstræber en god personalenormering, og har derfor brug for at besætte tomme pladser så hurtigt som muligt. Det betyder, at man kan få til budt en plads før eller efter den ønskede behovsdato, og hvis man takker nej, tilbydes pladsen til næste på listen. Man kan herefter vælge, om man fortsat ønsker at stå på listen. Dette gøres via mailkorrespondance med den enkelte familie.

I sommerferien holder de ansatte ferie på skift, og da vi ønsker at arbejde fagligt med en god modtagelse af børn og familier, indskriver vi ikke børn imellem d. 16/6 og d. 16/8.

Derudover skal man som forældre være opmærksomme på, at passes barnet allerede i et andet regi, kan der være forskellige regler for udmelding (varsler kun til den 1. i en måned mv.). Det er forældrenes ansvar at sørge for, at udmelding før start i Karmsten er gjort korrekt, da det ellers kan få konsekvenser for depositum eller hvilken dato barnet kan starte i Karmsten. Barnet kan ikke være indmeldt i flere institutioner.

Søskendeprioritet

Vi prioriterer søskende til børn i huset, men dette er ikke det samme som pladsgaranti, ej heller til en bestemt dato. Derfor: Ønsker I plads til de mindre søskende, skal I skrive dem op så hurtigt som muligt (som beskrevet under Opskrivning), så vi i pladsanvisningen kan tage alle i betragtning, og fordele børnene på de pladser vi har til rådighed.