Kostpolitikken

I Karmsten følger vi sundhedsstyrelsen anbefalinger, derudover har vi valgt at tilføje nogle retningslinjer i forbindelse med fx fødselsdage.

I Karmsten er måltiden en vigtig del af vores pædagogiske arbejde. Vi skal skabe hyggelige og trygge rammer, og vi voksne er forbilleder for børnene under måltidet.
Mad er ikke “bare” mad. Mad handler om kultur, sociale relationer, noget der er dejligt, dufter og smager godt.

Karmsten er et tilbud, der inkluderer mad til alle måltider. Denne mad leveres af Fru Hansens kælder. Hver uge er der opslag i huset, så alle forældre er informerede om, hvad børnene får at spise (og måske kan planlægge aftenmenuen efter det ;-))