Vi vender rutinerne lidt på hovedet (dejligt!)

Vi gør nu noget andet…

 … fordi det giver mening! Som I ved, advares der mod at børn opholder sig i solen mellem 12-15. Dette vil vi gerne tage alvorligt, og derfor bytter vi – fra i dag – om på vores rutiner i børnehaven.

Børnene vil nu lege ude i det dejlige vejr om formiddagen. I middagsstunden vil de være inde, til aktivitet og leg. Efter eftermiddagsmåltidet er vi ude igen. På den måde sikrer vi den leg og læring, der før fandt sted om formiddagen, samt forholder os til den virkelighed der også er; nemlig at solen er for barsk at være ude i mellem 12-15.

Som planen er nu, gør vi det på denne måde i sommerperioden og omvendt i vinterperioden. Følg med på tavlerne og husk stadig solcreme!